Århus

Tirsdag d.23.oktober bliver den første workshop afholdt i Preben Hornungstuen på Århus Universitet.

Vi har 44 deltagere klar til at skabe en lang række nye ideer, som skal være med til at forandre verden.

Til at hjælpe grupperne undervejs i deres proces, har vi fundet lidt eksperthjælp som kan besvare deres spørgsmål.

Det er blandt andet direktør for Østjysk Innovation Lars Stigel, der har sagt ja til at komme og være sparringspartner for grupperne. Østjysk Innovation er et såkaldt statsligt godkendt innovationsmiljø. Som Innovationsmiljø skal Østjysk Innovation på vegne af staten investere risikovillig kapital i nye virksomheder. Formålet er at motivere til etablering af flere nye højteknologiske, viden- og forskningsbaserede virksomheder.

Herudover vil Danfoss selv have nogen af sine eksperter med, som kan hjælpe med svar på spørgsmål som måtte dukke op undervejs.

Juryen som skal vælge de 3 ideer der går videre til finalen, vil bestå af Business Development Manager Dennis Westergaard fra Danfoss Ventures, entrepreneurerne og direktørene Morten Wolff-Toft, fra Potential in you, Mads Bendt fra Bendt ApS og Frederikke Kroon fra Marketing Consulting Services. De skal vurdere og kommenterer de 6 ideer som bliver præsenteret af de studerende. Alle ideerne får nogle kommentarer og råd med på vejen, så man ved hvad der var godt og skidt.

Så vi glæder os til at byde alle deltagerne, eksperter og jury velkommen.

Sådan gik det!

Første indledende workshop er gennemført og tre finalister er fundet.

Læs mere her