Se filmen fra campen
Kunne du tænke dig at se hvad der foregik i de tre dage som Danfoss Innovation Campen varede samlet set, så klik på nedenstående link og se filmen. Der findes en kort og en lang version.
Se den korte version (22Mb)
Se den lange version (100Mb)
Så er vinderne fundet!
Sidste års Danfoss Innovation Camp '07 blev afgjort mandag d.26.november på Danfoss i Nordborg. 6 hold - 3 fra Århus og 3 fra København mødte friske op og arbejdede sig frem til den alt afgørende finalepræsentation.
Her stod de overfor juryen som bestod af Jørgen Mads Clausen (CEO for Danfoss A/S), Stig Poulsen (Vice President i Danfoss Ventures), Bill Carney (Amerikansk iværksætter) og Morten Wolff-Toft (dansk iværksætter). På sidelinien sad Helge Sander og lyttede med, så alt i alt et vigtigt øjeblik for alle deltagerne.

Det var 6 flotte præsentationer, og juryen var enige om at alle havde gjort et flot stykke arbejde, og som Jørgen M. Clausen sagde på dagen, så er der ingen tabere, alle var vindere!
Men der blev valgt 3 ideer som Danfoss Ventures vil hjælpe videre her i det nye år. Det blev:
1. SterAid fra København
2. B*safe fra Århus
3. Lifetent fra Århus
SteriAid
B*Safe
Lifetent
Alle finalister, dommere og campteamet
_________________________________________________________
VÆR MED TIL AT FÅ
EN IDÉ, DER KAN FORANDRE VERDEN
100 studerende
8 timer
2 steder i Danmark
Deltag på Danfoss Innovation Camp '07 sammen med andre studerende i én af de to workshops, som holdes i Århus og København. De bedste idéer overrækkes til Danfoss' adm. direktør Jørgen Mads Clausen og videnskabsminister Helge Sander på finaledagen den 26. november.
Danfoss Ventures inviterer dig til en workshop, hvor der skal tænkes store tanker og skabes nye ideer på tværs af fag og kompetencer. Danfoss Innovation Camp '07 skal skabe en eller flere innovative idéer, der kan forandre verden.
Workshops:
Århus 23.oktober
København 7.november
Alle kan være med.....
Der er ingen krav til erfaringer, studieretning, alder eller lignende. Det eneste vi ønsker fra dig er at du gerne vil være med til at skabe en idé der kan forandre verden og samtidig har lysten til at bruge en dag sammen med dine medstuderende i et kreativt forum. Så udfyld ansøgningsformularen med det samme!
Hvad får du ud af det?
Du får en unik mulighed for at arbejde med konkrete problemstillinger i samarbejde med engagerede medstuderende, virksomhedsledere og andre eksperter som vil vejlede, udfordre og inspirere. Deltagerne får hjælp og metoder til en struktureret og intensiv idéudvikling.
Dit udbytte er en større indsigt i generel idé- og procesudvikling. Udviklerne af idéer som Danfoss evt. vælger at arbejde videre med, vil blive tilbudt at deltage i det videre projektforløb.